8 gode romantiske ideer for to

Det er dejligt at sætte lidt tid af til romantiske oplevelser, uanset om det er med en person, man stadig er i gang med at lære at kende, eller om det er med den kæreste, man har haft i årevis. Dog kan man godt løbe tør for idéer, når det kommer til disse romantiske oplevelser. Heldigvis kan du få en masse råd og inspiration her, så gløden aldrig bliver slukket! Du kan endda finde endnu flere idéer på Oplevelser-for-2.dk.

1: Den klassiske dateaften

Der er altid mulighed for at arrangere den helt klassiske dateaften. Det er den, vi ser, når vi ser film, og det er det, man tænker på, når man forestiller sig ordet "date". For de fleste handler det om at tage ud og spise. En mere afslappet date kan være en tur på café, men det er også meget normalt at tage ud at spise på en lækker restaurant.

Derudover er det helt klassisk med en tur i biografen eller en fin gåtur sammen i flotte omgivelser. Selvom I har været sammen længe, kan sådan en aften bringe minderne om starten på forholdet tilbage og puste liv i flammen.

2: Den hyggelige dateaften derhjemme

Måske har I ikke lyst til at forlade sofaen og betale i dyre domme for en dateaften; så kan man også nemt holde en superhyggelig dateaften derhjemme. I kan lave maden selv eller bestille den udefra, og I bestemmer selv, om I vil klæde jer pænt på, eller om I vil sidde i nattøj.

Her kan stemningen blive sat med for eksempel lyskæder og stearinlys som erstatning for stjerneskær, og der er selvfølgelig stadig mulighed for film; bare på tv'et i stedet for biografskærmen. Selvom det er derhjemme, er det stadig et øjeblik hvor I giver tid til hinanden og har fuld fokus på forholdet.

3: En kreativ dag

Der er selvfølgelig også mange andre muligheder end dateaftener. I kan nemt tilbringe næsten en hel dag med et kreativt projekt! Det kan være noget, I arrangerer på egen hånd, eller I kan tage ud til et studie, der tilbyder dage, hvor I kan komme ind og være kreative. Det kan for eksempel være at male jeres egne malerier, det kan være at lave keramik med ler, eller det kan være noget helt tredje.

Det er sjovt at være kreative sammen, og det er altid interessant at se, hvor forskellige resultater, I ender med. Man behøver ikke at være god til at tegne for at være kreativ, og i sidste ende handler sådan en dag om at have det sjovt med sin partner.

4: Lær noget nyt sammen

Måske vil I hellere lære noget, som er mere brugbart i jeres hverdag? Så kan I tage på et kursus sammen! Der findes alt fra kurser, hvor du laver bolsjer, til kurser, hvor du laver sæber, og det er jo alt sammen noget, hvor du kommer hjem med noget brugbart.

Dog kan et kursus såsom et madlavningskursus give endnu mere, da man jo laver mad ofte derhjemme, især sammenlignet med hvor ofte man laver bolsjer eller sæber. Når I er på et kursus sammen, kan I hjælpes ad med at lære, og det vil være en sjov oplevelse, der styrker jeres forhold.

5: Weekendophold sammen

Det kan også være I længes efter at komme væk og slappe helt af; så kan et weekendophold med spa og wellness være det rigtige for jer. Her er der intet, I skal nå. I skal bare tage det helt roligt, slappe af, og nyde jeres valgte opholdssted muligheder inden for spa og wellness. I kan få massage og mange andre former for pleje og nyde hinandens selskab uden hverdagens stress og jag.

6: Ud i naturen

Måske er det med hoteller ikke lige jer; så kan I også pakke en rygsæk og tage ud i naturen i stedet for. Det er altid en fantastisk oplevelse, når man tager på vandretur: her kan I opleve Danmarks natur, nyde den friske luft og sove under stjernerne, hvis det er det, I vil. I kan selvfølgelig også tage et telt med eller sove i de shelters, som er spredt rundt i Danmark. En vandretur er hyggelig, men også med til at skabe en taknemlighed for den moderne hverdag.

7: Egen mad med egne ingredienser

Hvis I kan lide at være udenfor, vil I garanteret også synes om at samle jeres egne ingredienser i naturen til et lækkert og romantisk måltid derhjemme. Danmarks natur er for eksempel fyldt med gode svampe i den rigtige årstid, som I kan tage med hjem og bruge til madlavning. I skal selvfølgelig være velforberedte; I skal have det rette udstyr med, for eksempel en svampekniv og en svampebørste, og så skal I selvfølgelig være klar til at identificere de forskellige svampe, så I får det rette med hjem. Det er både en lærerig, sjov og velsmagende oplevelse!

8: Tur med luftballon

Det kan også være, at I hellere vil betragte naturen end at befinde jer direkte i den. Her kan en luftballon være den perfekte løsning. Med en tur i luftballon kan I se Danmark oppefra, og det er et helt unikt syn! Der er flere hjemmesider online, der tilbyder luftballonsture, så det gælder bare om at finde den, der er tættest på jer. Måske kan I være så heldige, at I ser velkendte områder fra den nye vinkel?

Hyg jer og hav det sjovt!

Det vigtigste ved disse oplevelser og idéer er altid, at I hygger jer, og at I har det sjovt sammen. Det skal være en pause fra den travle hverdag, hvor I har tid til hinanden, og hvor I kan gøre det, I gerne vil. Fælles latter styrker altid et forhold, så det gælder om at gøre noget, der får jer til at grine og nyde øjeblikket sammen.

Menu
Top